Det går lystigt til ude i Grenaa Golfklub i år med Hole in one.
Sidste weekend lørdag den 26. juni var Mads Rygaard Pedersen igen heldig – med at lave hole in one. Det skete under en hygsom privat runde på hul 4.
Fra teested 53 slog Mads med sin tro følgesvend, hans 8´er jern 114 meter. Den ramte green lidt før hullet og gik i.
Hans medspillere Ole Martin Olesen og Jeff Tompkins fulgte det ultimative slag. Jeff var markør på scorekortet.
Det er 3. gang indenfor 5 år, at Mads laver Hole in one på hul 4. Det er da fantastisk.
Mads udtrykte; at han syntes det er et af Grenaa Golfklub´s smukkeste huller med en flot sø omkring. Men den sø kan nu også ”sluge” en masse bolde!!!
Mads fik overrakt whisky fra sponsor Vin & Golf og et gavekort fra Torvets Optik. Det bliver behørigt registreret i klubben. På klubbens vegne Klubsekretær Irene Albrechtsen.
Efter en ventetid på 30 år og 1 måned den 9. juni 2021, skete det så igen for pensionist Kjell Rasmussen på hul 4, at lave Hole in one med en gammel 5 kølle, som kan havde fået af formanden Anthony Bjerregaard.
Det blev behørigt fejret på terrassen med en flaske whisky sponseret af Vin & Golf v/Ole Skaanning og der var også etgavekort til Torvets Optik, som sponserer et tilskud til et par solbriller med styrke og en udsøgt service fik Kjell i butikken. Det heldige slag blev set af medspillererne Mogens Adamsen og Bo Sørensen.
I forbindelse med at Mikael Leth Poulsen, som er medlem i Lübker Golf Klub deltog i Grenaa Golfklub´s sponsorturnering med Flügger – Grundlovsdag – var han så heldig at få det ultimative golfslag på hul 4, hvor bolden trillede i fra tee 53 og 114 meter, hvor efter den gik i hul. I et fantastisk golfvejr med sol var hans medspillere fra Grenaa Mads Rygaard , Martin Laugesen og Karsten Gert Rasmussen vidner til det flotte slag.
Mikael blev behørigt fejret ved rundens afslutning, hvor han fik overrakt whisky fra klubben, sponsoreret af ”Vin og Golf”, et gavekort til solbriller sponsoreret af ”Torvets Optik” i Grenaa. Desuden også en flaske rom fra Flügger, som var sponsor på matchen. Det bliver registreret i klubben.
På klubben´s vegne: Irene Albrechtsen, Klubsekretær