Grenaa Golfklub inviterer alle klubbens medlemmer og interesserede gæster til ”Grejdag” på Vestermarken 1 den 6. april kl. 10.00 – 14.00.
Denne dag vil der være mulighed for at komme af med det golfudstyr som du ikke bruger mere og som bare fylder op.
Du kan selv sælge dit udstyr (vi stiller bord til rådighed), men du kan også aflevere det udstyr som du gerne vil af med fra mandag den 1. april til torsdag den 4. april mellem kl. 15.00 og 17.00 i Grenaa Golfklubs klubhuset Vestermarken 1 8500 Grenaa.
Dette gælder både klubbens medlemmer, medlemmer fra andre golfklubber i nærområdet samt ikke golfspillere der har udstyr stående som ikke bruges mere.
Så kom ud og gør en god handel den 6. april i Grenaa Golfklub.
3 Naturstier ved Grenaa Golfbane.
I det naturskønne område, hvor der i fordomstid både var Istid, Henrettelses- og Losseplads, er der blevet udviklet et naturskønt område både for golfspillere, men så sandeligt også for naturelskere og motionister i alle aldre.
Her er der nu skabt mulighed for at tage en vandretur umiddelbart i periferien af og på golfbanen, og dermed få en fornemmelse, af den mangfoldighed af dyreliv og fauna, der naturligt blomstrer op, når en Golfbane anlægges.
Når vandreturen er vel overstået, er der mulighed for at besøge Golfklubbens Café, hvor der i åbningstiden serveres både varme og kolde drikke, samt en lille forfriskning hvis dette måtte ønskes.
Skulle du/I have lyst til at stifte bekendtskab med golfsportens forunderlige verden, er der altid et medlem der både kan og vil hjælpe dig med råd og vejledning.
God tur
Grenaa Golfklub
Forårsmessen 2019
Stor interesse for Grenaa Golfklub på forårsmessen
Grenaa Golfklub har igen i år deltaget i forårsmessen i Grenaa Idrætscenter.
Grenaa Golfklub fik lejlighed til at vise og fortælle om golfsportens mange facetter overfor en stor del af byens og oplandets befolkning.
Messen var velbesøgt og det var Grenaa Golfklubs stand også. Begge dage var deres stand bemandet af frivillige fra golfklubben ledet af begynderudvalgsformand Gert Jørgensen og sponsorudvalgsformand Irene Albrechtsen.
Det var en god messe. Der var mange besøgende, og der var rigtig god interesse for golfklubbens stand, hvor der særligt blev reklameret for Grenaa Golfklub´s kommende åben hus arrangementer, der foregår lørdage den 6. april, 4. maj og 25. maj og for det introduktionstilbud, der i år vil være til potentielle nye golfspillere.
GRATIS spil på par 3-banen!! Hvis man tilmelder sig som prøvemedlem allerede nu, kan man spille helt gratis på vores par 3- bane fra tilmeldingen og frem til, at kurset for prøvemedlemmer starter. Frit spil på par 3-banen er selvfølgelig også en del af prøvemedlemsskabet i de tre måneder, det løber.
I år koster et prøvemedlemsskab kr. 500,- over en 3 mdr.´s periode. Herefter kan man købe et halvt års medlemskab, der gælder helt frem til næste sommer.
Ved messestanden var der konkurrencer, hvor der er blevet udtrukket 2 heldige vindere af 1 prøvemedlemsskab; nemlig Svend Gindesgaard og Johannes Allermand Madsen.
Grenaa Golfcafé havde også en præmie på spil. En frokost for 2, blev vundet af Lis Frost.
Rikke fra Golfcaféen var også på standen søndag og fremviste billeder og fortalte om caféen tilbud og selskabsarrangementer.
Irene Albrechtsen
Bestyrelsesmedlem Grenaa Golfklub
Formand for Sponsorudvalget
Mads Rygaard Pedersen
Årets første Hole in One i Grenaa Golfklub.
Under en stille rolig privat runde var Mads Rygaard Pedersen, så heldig endnu en gang at få Hole in One ude på Grenaa Golfklub onsdag den 6. marts.
Det blev overværet af hans medspillere; Lars Henrik Schoubye Nielsen, Dagfinn Lange og Jens Peter Pedersen.
Mads lavede et fint slag fra teested 53 på hul 4, på 114 meter. Bolden ramte green én gang og ramte flagstangen og gik i hul. Mads havde lige købt en ny Rescue kølle 22 grader, som skulle afprøves. Den var der held ved.
Mads er en af golfklubbens inkarnerede golfspillere, som i hvert fald ikke går ned på udstyr. Han har adskillige jern og køller i reserve hjemme i privaten.
Traditionen tro fik Mads overrakt en flaske whisky fra Klubben, sponsoreret af ”Vin & Golf” – det blev fejret inde i Golfcaféen, som også kaldes hul 19.
På behørig vis bliver det registreret i klubben og i Dansk Golf Union.
Generalforsamling 2018
Generalforsamling og dagsorden
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Grenaa Golfklub
Mandag den 19. november 2018
Kl. 19.00 i klubhuset
Før mødet vil der være fællesspisning. Det er nødvendigt med tilmelding til spisning, hvilket skal ske inden den. 16. november kl. 16.00 via tilmeldingslisten på opslagstavlen i klubhuset eller Susanne i Cafeen.
Kom og vær med til en hyggelig aften.
DAGSORDEN klik her
3 køllematch
Turneringsrapport ”3-kølle matchen”, Grenaa Golfklub.
Søndag d. 28. oktober blev årets sidste match spillet, den årlige ”3-køller match”, afholdt på Grenaa Golfbane.
58 spillere var mødt til start på banen under årets første snefald, hvilket gav en smule forsinkelser, men havde bestemt ikke nogen negativ indvirkning på humøret.
Grenaa Golfcafé v/ Susanne Sodemann var hovedsponsor for turneringen og der blev sponsoreret rigtige fine præmier til de dygtigste golfere på dagen.
Til de trætte og kolde golfere, diskede Golf Caféen op med et flot ”Sønderjysk kaffebord” med meget godt til ganen.Vindere gruppe A:
Nr. 1 Kim Nielsen
Nr. 2 Tom Nielsen
Nr. 3 Lars BjørnkildeVindere gruppe B:
Nr. 1 Kristian Wetche
Nr. 2 Michael Ahlefeldt- Laurvig Carl
Nr. 3 Jakob MikkelsenVindere gruppe C:
Nr. 1 Karina B Andersen
Nr. 2 Jens Ole Prang Sørensen
Nr. 3 Kristen BrændgaardNærmest flaget hul 4: Mike Osborne
Nærmest flaget hul 11: Lars BjørnkildeTurneringsledere: Kristen Brændgaard & Anders Hald
- Vinderne
- Susanne’s kaffebord
- Susanne’s kaffebord
Årets Forening
Grenaa Golfklub er nomineret som Årets Forening.
Hvis klubben skal have en chance for at komme med i finalefeltet på 20 foreninger i Danmark, kræver det medlemmernes opbakning. Det drejer sig nemlig om at høste så mange stemmer som muligt.
Derfor beder vi dig om at gå ind på dette link: https://støtdelokale.nu/forening/Grenaa-Golfklub-3158/? og her stemme på klubben.
Hvis du vil hjælpe yderligere, så kopier hele denne tekst, sæt den på din facebook-side og del den med dine venner, og bed dem om at dele videre.
Så har klubben måske en chance for at komme med i slutspurten om årets foreningspris.
Del gerne