Klubmesterskab 2019

92 golfspillere brugte en weekend på at afvikle Grenaa Golfklubs mesterskaber 2019.

Mange gode dueller blev spillet i fint vejr på en bane af megen høj standard.

Alle havde roser for en vellykket afvikling for de 2 dage.

Følgende kunne kalde sig Klubmester for 2019:

KLUBMESTRE:
DAMER: Else Vadsholm med Karin Kristensen som toer.

HERRER: Morten Nielsen med Martin Kusk som toer.

RÆKKEMESTRE:
JUNIOR DRENGE: Matteo Schneider, runner-up: Mika Schneider

HERRER: Martin Kusk, runner-up: Rasmus Mors Kjærgaard

MIDAGES-HERRER: Arild Townhill (efter omspil), runner-up: Morten Nielsen

SENIOR HERRER: Michael Julian Hansen, runner-up: Kim Albrechtsen

VETERAN HERRER: Jørgen Hald Pedersen, runner-up: Kim Nielsen

SUPER-VETERAN HERRER: Anthony Bjerregaard, runner-up: Poul Ditlevsen

MIDAGER-DAMER: Karina B. Andersen

SENIOR DAMER: Karin Kristensen, runner-up: Hanne Nielsen

VETERAN DAMER: Gurli Stefanek, runner-up: Bodil Søgaard Pedersen

SUPER-VETERAN DAMER: Else Vadsholm, runner-up: Elise Fredhave

Dagene blev ledet af Astrid Katholm – Kristen Brændgaard – Ole Lyng.

Klubmestre:

Rækkemester:

Grenaa Golfklub fortsætter i 3. division

Begge elitehold har spillet sidste runde af Danmarksturneringen i denne weekend.

Det blev til solide indsatser for både vores hold 2. hold i kvalifikationsrækken og vores 1. hold i 3. divisionshold.

Andet holdet gjorde rent bord i denne weekend. Lørdag tog de en knusende sejr på 10-2 mod Randers Fjord. Søndag på udebane endnu en flot sejr på 5-7 mod Rold Skov. De endte dermed på en flot 3. plads i puljen med 6 point.

Første holdet vandt 7-5 lørdag over Viborg. En vigtig sejr som definitivt sikrede endnu en sæson i 3. division. Søndag spillede de på udebane mod Randers. Her tabte de knebent 7-5. De ender dermed på en flot anden plads i puljen foran suveræne Randers.

Hele truppen vil gerne takke Astrid Katholm for den praktiske afvikling lørdag, vores bold- og spilletøj sponsor DJURS MØBLER og ikke mindst vores træner Arild.

Og tak til klubben for træningstimer og ikke mindst forplejning under og efter kampene og tak til Lasse Greenkeeper for en skarp bane.

M.v.h. Elitetruppen

SPIL MED DAG – Søndag den 18. august 2019

Som det fremgår af de materialer der ligger i klubhuset er det tanken, at man som medlem af Grenaa Golfklub kan invitere en ven, kæreste, kollega, nabo m.v. til at deltage på ”Spil med dagen”.

Det betyder at du kan invitere et måske kommende medlem til at prøve, og ved selvsyn konstatere, hvor spændende og hyggeligt det er at være medlem af Grenaa Golfklub.

Du bestemmer selv hvorledes du ønsker at dagen skal tilrettelægges:

I kan GRATIS:
Spille par-tre banen
Slå bolde ud
Gå på putte-banen
Spille 3-5 eller 9 huller på den store bane (husk at bestille tid på Golf-Box)
Besøge Caféen

For at gøre dagen lidt festlig har klubben besluttet, at i tidsrummet 10.00-14.00 vil der være hjælpere og træner tilstede hvis I har brug for lidt vejledning, og derudover vil det i samme tidsrum være muligt at nyde en vand eller øl i Caféen på klubbens regning.

Med venlig hilsen
Grenaa Golfklub

NYBOLIG match d. 11. august 2019

Søndag den 11. august 2019 deltog 74 forventningsfulde golfspillere i NYBOLIG Golfmatchen i Grenaa Golfklub.

Vejret viste sig heldigvis fra den gode side med sol og en meget frisk brise.

Matchen blev sponsoreret af ejendomsmæglerfirmaet NYBOLIG. Indehaver og Ejendomsmægler Mikael Lykke Sørensen og Morten Søgaard fra Grenaa afdelingen deltog også i matchen. De er selv meget inkarnerede golfspillere i deres fritid.

Mikael roste banen meget. Greens var super gode og banen stod rigtig flot.

Der blev sponsoreret meget flotte præmier til de heldige vindere.

Resultatet blev:
A-rækken:
1. Martin Kusk – 35 point
2. Anthony Bjerregaard – 35 point
3. Dagfinn Lange – 34 point

B-rækken:
1. Kevin Bech – 34 point
2. Peter Bygballe – 33 point
3. Carl Erik Rager – 33 point

C-rækken:
1. Elise Fredhave – 31 point
2. Mette Juul – 29 point
3. Poul Erik Jensen – 29 point

Der blev spillet til nærmest hullet på 4 huller, her blev de ”heldige” Elise Fredhave (hul 4; 2,80 meter), Jesper Sjørup (hul 7; 3,11 meter), Steen Jensen (hul 11; 2,39 meter), Kevin Bech (hul 16; 2,34 meter).

Matchen blev ledet af Ole Lyng og Conni Christensen.

Flemming Bøttcher

Grenaa Golfklub

Årets anden Hole in One i Grenaa Golfklub.

Under en stille rolig privat runde var Flemming Bøttcher, så heldig at få Hole in One ude på Grenaa Golfklub onsdag den 24. juli.

Det blev overværet af hans medspillere; Steen Zacher Sørensen og Lars Fiehn. Flemming lavede et fint slag fra teested 53 på hul 7, på 111 meter.

Flemming ramte bolden rigtig godt i udslaget med fin højde og bolden ramte green cirka 1 meter inden flaget og lavede et hop inden den gik i hul.

Traditionen tro fik Flemming overrakt en flaske whisky fra Klubben, sponsoreret af ”Vin & Golf” – det blev fejret inde i Golfcaféen, som også kaldes hul 19.

På behørig vis bliver det registreret i klubben og i Dansk Golf Union.

Klubben ønsker Flemming tillykke med det fantastiske resultat.

Djursland rundt med golfbaggen i juli måned

I juli kan du spille fire dejlige baner på Djursland for blot 500 kr.

Spil banerne i golfklubberne Norddjurs, Grenaa, Ebeltoft og Kalø – og oplev samtidig hvad Djursland har at byde på.

Kontakt én af de respektive golfklubber for at købe et klippekort.

Obs: er du allerede medlem af Golfringen – så tag en golfmakker der ikke er medlem med.

Fire golfbaner for bare 500 kr. – en perfekt start på sommeren.

Greensome d. 23. juni 2019

Grenaa Golfklub afholdt parmatch søndag den 23. juni i pragtfuldt sommervejr med 83 glade golfspillere.

Banen stod rigtig flot på alle måder.

Resultatet blev:
Vindere gruppe A:
1. Henrik Munch/Rene Mortensen
2. Sten Petersen/ Claus Behrens
3. Irene Post/ Arild Townhill
4. Gerda Madsen/ Poul Ivan Elsborg

Vindere gruppe B:
1. Conni Christensen/ Peter Christensen
2. Vibeke Zacher Sørensen/ Steen Zacher Sørensen
3. Lissy Petersen/ Peter Schack Poulsen
4. Irene Albrechtsen/ Kim Albrechtsen


Turneringsledere var Kristen Brændgaard & Carsten Hansen

Flügger match d. 5. juni 2019

Onsdag den 5. juni 2019 blev Flügger match afviklet på Grenaa golfbane. – Grundlovsdag.

Grundlovsdag deltog 118 forventningsfulde spillere i den populære flagmatch sponsoreret af Malerfirma Madsen/Flügger farver.

Både Dorthe og Søren Madsen, sønnen Jonas og mor Aase Madsen deltog også i matchen.

Banen stod rigtig flot og vejret viste sig fra sin bedste side – årets varmeste dag.

De glade vindere fik overrakt meget flotte præmier fra sponsoren.

Resultatet blev:
A-rækken:
1. Kim Nielsen
2. Niels Erik Christensen
3. Matteo Schneider

B-rækken:
1. Bodil Søgaard Pedersen
2. Gerda Madsen
3. Svend Erik Sinding

C-rækken:
1. Carsten Rasmussen
2. Karina B. Andersen
3. Mette Juul

Nærmest flaget hul 4: Henrik Munch, hul 11: Svend Larsen.

Turneringsleder: Kristen Brændgaard og Ole Lyng.