Grenaa Golfklubs Nyhedsbrev nr. 56 er udgivet
Tina Johnsen
Årets 4. Hole in One I Grenaa Golfklub.
Under en privat runde var Tina Johnsen så heldig at få Hole in One på Hul 7 ude i Grenaa Golfklub fredag den 11. september.
Det var en dejlig sensommerdag, hvor Tina var ude på en hygge golftur med sin mand Steen Johnsen. Tina startede i Grenaa Golfklub for 3 år siden, og som hun selv siger; havde hun aldrig troet at det skulle overgå hende – at få Hole in One.
Hun slog ud med sit trofaste 7´er jern fra teestedet og ramte green cirka 100 meter fremme. Tina syntes selv, at det var et godt slag. Golfbolden trillede lige så stille ind på green. Man kunne ikke rigtig se bolden derefter og da Tina og Steen kom frem til green, var bolden i hul. Fantastisk fornemmelse.
Traditionen tro fik Tina overrakt en flaske whisky fra klubben, sponsoreret af ”Vin og Golf” og en Ray Ban Solbrille sponsoreret af ”Torvets Optik” i Grenaa.
På behørig vis bliver det registreret i klubben og i Dansk Golf Union.
På klubben´s vegne: Irene Albrechtsen, Klubsekretær.
Åbningsfest HUL 16
Åbningsfesten afholdes ved Havnehøjen på hul 16. Mandag den 31. august 2020 kl 15.00 Der kan parkeres ved Maskinhuset eller på P-pladsen ved klubhuset. Her vil der på dagen, være medlemmer der kan guide gæster i den rigtige retning.”
Grenaa Golfklubs nye signaturhul, er et par-4 hul, som fuldt lever op til betegnelsen ”Et Risk and Reward Hul”””Et hul som måske kan nås fra teestedet. Det kræver dog at man er ekstrem præcis med sit udslag. Pas på vinden, og vær opmærksom på at greenen er godt beskyttet af træer og buske i både højre og venstre side. ”HIT AND HOPE”
Golfmatch for Grenaa Golfklub´s Sponsorer og frivillige hjælpere.
Søndag den 9. august var Grenaa Golfklub´s sponsorer, frivillige hjælpere og ansatte inviteret til en hyggematch.
Vejret viste sig fra sin pæneste side og det var nok den varmeste dag indtil nu.
Dagen startede med fælles morgenkaffe og rundstykker. Det blev til en rigtig god hyggematch med 54 forventningsfulde spillere, der spillede ”Greensome” med højt humør.
”Klubben er meget glad for den indsats, som klubbens frivillige hjælpere gør i løbet af året. Vigtigt er det også, at man har sponsorer, som støtter op om klubben. Mange virksomheder har medarbejdere, som dyrker golf i fritiden. Det har god effekt for det sociale liv blandt kollegaerne, at de har en fælles interesse.
Det smitter af på klubbens liv og også at de frivillige hjælper på tværs af hinanden for at det hele skal kunne fungere. Økonomisk betyder det rigtig meget for klubben.Matchen blev afsluttet med, at alle blev budt på et stort lækkert Ta´ Selv Bord,”
Matchen var delt op i 2 rækker med følgende resultater:
Vindere i række A:
Nr. 1: Dagfinn Lange/Lars Henrik Nielsen
Nr. 2: Kim Albrechtsen/Claus Ahlefeldt-Laurvig Carl
Nr. 3: Sten Petersen/Jesper Johansen
Nr. 4: Steen Pedersen/Bodil PedersenVindere i række B:
Nr. 1: Poul Erik Jensen/Kirsten Jørgensen
Nr. 2: Peter Madsen/Kirsten Madsen
Nr. 3: Karin Christensen/Ebbe Mogensen
Nr. 4: Benny Hoe/Henny Hoe.Turneringslederne var Ole Lyng og Kristen Brændgaard.