Mads Svith Bengtsen

Grenaa Golfklub

Hole in one på hul 4 fredag den 21. marts 2025

Efter en hård dag på job, var der mulighed for en tiltrængt golf runde med Pernille og så havde Mads trænet golf for første gang i mange år ugen inden.. 

Nu ved Mads, at held og træning betaler sig, så han håber dette kan motivere ham til at spille meget mere!

Mads lavede Hole in one som den 3. i Grenaa golfklub i 1989!

Og nu 36 år senere igen, så nu satser han på at trodse all odds og bliver 85 hvor han så laver sit 3. Hole in one 😀

Vagn Skovsen

Grenaa Golfklub

Årets første Hole in one.

Tirsdag den 4. februar 2025 spillede vi som sædvane en runde golf i Boyebandens regi – spillerne i vores bold var Vagn Skovsen, Kim Jürgensen, Jens Peter Pedersen og Flemming Larsen. Udover Stableford havde vi en lille Best ball konkurrence, som altid giver anledning til kampgejst og drillerier.

På hul 7 brillierede Vagn Skovsen med et flot drive som ramte green og vi så bolden trille på greenen. Vi var nu mest optaget af at finde Jens Peters bold, som havde valgt at lægge sig i roughen. På vej mod greenen kunne Vagn med stor ærgelse konstatere, at bolden ikke var på green, men tilsyneladende trillet af greenen. Vagn rundede lige hullet- det kunne jo være – og ja, han havde lavet sit første Hole in one og jublede sammen med os andre på bedste vis.

Efter den fornøjelige runde blev Vagn fejret i klubhuset med en flaske whisky sponsoreret af Vin & Golf, samt et gavekort fra Torvets Optik.

Bodil Søgaard

Grenaa Golfklub

HOLE IN ONE

Så ser vi endnu engang det optimale slag i golf.

Bodil Søgaard Pedersen gik søndag den 29. september 2024 en privat runde med Steen Jensen som markør.

Som Steen udtrykker det, sendte Bodil bolden afsted fra tee 48 med et 7’er jern. Vi kunne følge bolden trille over green og ned i hullet.

Dette udløser en præmie på en flaske whisky sponsoreret af Vin og Golf samt et gavekort på kr. 500 sponsoreret af Torvets Optik.

Tillykke med det!