KVINDER OG GOLF

Kvinder og Golf 2024

Trænger du til at få rørt kroppen og lattermusklerne, holder du af naturen og at møde nye mennesker, så er dette kursus lige noget for dig.

Kvinder og golf er et 8 ugers forløb, med masser af golftræning kombineret med socialt samvær og gode grin. Du lærer det basale i golfspillet, hvordan du begår dig på banen og du får styr på de vigtigste regler. Udover at du møder en flok golfveninder, bliver du fulgt af vores professionelle træner, samt søde hjælpetrænere, så du er aldrig alene.

Forløbet koster 1.299, – kr.

Prisen inkluderer:

Lån af udstyr, en goodiebag, masser af golftræning, rosevin hver fredag og fællesspisning til afslutning.

Derudover ubegrænset adgang til alle træningsfaciliteter alle ugens dage samtlige 8 uger, samt gratis træningsbolde.

Program:

Du kan se hele programmet herunder.

Tilmelding:

Du kan tilmelde dig på info@grenaagolfklub.dk samt telefon 8632 7929

Du er også velkommen til at kikke forbi om formiddagen, hvor kontoret har åbent og se vores flotte faciliteter: Vestermarken 1, 8500 Grenaa.

Som gæst er man velkommen til at benytte sig af klubbens cafe, hvor man kan nyde den flotte udsigt over golfbanen. Er du klar til at opleve noget nyt…

Første træningsdag er fredag den 10. maj kl. 17.00

Der er begrænsede pladser, så ”først til mølle” princippet gælder.

Vi glæder os til at se dig.

PROGRAM

 

  • Fredag den 10 maj kl. 17.00 i klublokaler
    • Velkomst, samt præsentation af træner og hjælpere.
    • Uddeling af goodiebag . I tasken finder du en lommeguide med golfregler, som bedes læses.
    • Udlån af golfudstyr.
    • Potnings-konkurrence
    • Rose, snacks og HYGGE
  • Fredag den 17 maj kl. 17.00 i klublokaler
    • Undervisning i de mest basale golfregler. Det vil være en fordel, at du har fået læst i lommeguiden.
    • Intro til DGU`s hjemmeside, hvor du finder testen til dit golfkørekort.
    • Vi går på Par 3 banen og spiller hul 2,3,4,5 og 6. Vi spiller Texas Scramble.
    • Rose, snacks og HYGGE
  • Fredag den 24. maj kl. 17.00 ved klubhuset.
    • Vi går til Par 3 banen og spiller hul 2 – 6, med fokus på golfregler og etik på banen. Vi spiller Texas Scramble.
    • Rose, snacks og HYGGE
  • Fredag den 31 maj kl 17.00
    • Golftræning på Drivingrange
    • Rose, snacks og HYGGE
  • Fredag den 7 juni kl. 17.00
    • Golfgymnastik på træningsarealerne
    • Golftræning på Drivingrange
    • Burgermenu på terrassen, Rose og HYGGE
    • kvinderne aftaler en selvstændig tur på Par 3 banen i hold.
    • Selvstændig øvelse i scorekort og baneregler.
  • Fredag den 14 juni kl. 16.00
    • Golfregler og golfkørekort på DGU`s hjemmeside. Alle der endnu ikke har taget prøven, skal igennem i dag – vi hjælper hinanden. Der kommer også en lille quiz.
    • Kaninmatch på den store bane. Vi spiller hul 1-5 + 9.
    • Rose, snacks og HYGGE
  • Fredag den 21 juni kl. 17.00
    • Golfgymnastik på træningsarealerne
    • Golftræning på Drivingrange
    • Rose, snacks og HYGGE
  • Fredag den 28 juni Kl.17.00
    • Golftræning på Drivingrange
    • Greenkeeper vil fortælle lidt om hans arbejde, og hvorfor det er så vigtigt, at vi passer godt på banen.
    • Grillen er tændt og vi afslutter med grillpølser og Rose og HYGGE
    Tak for dette forløb, Vi laver spilaftaler fremadrettet.
  • Ekstra undervisning:
  • Det er muligt at deltage i fællestræning alle tirsdage kl. 17 – 18 i forløbet på Drivingrange, sammen med andre af klubbens medlemmer. Man behøver ikke at melde sig til, man kommer bare lidt i fem og går ned og gør sig klar.
  • Hver deltager modtager 2 x 20 minutters eneundervisning med vores professionelle træner Arild Townhill, Denne undervisning aftaler man selv med ham.

Afbud: Hvis du er forhindret, til træningsaftenerne, så send en sms til Helle 2224 8003