Lokale Regler

Blå pæle med grøn top: Frit drop
Røde med Grøn top : Område med spilleforbud.

  1. Out of bounds grænsen på hul 14 og 18 er defineret af den banenære vejkant.
  2. Når en bold er out of bounds eller mistet, må spilleren med 2 strafslag efter Standard lokalregel E-5 (se opslag i klub/hjemmeside) droppe en bold indtil to køllelængder inde på hullets fairway, ikke nærmere hullet, end hvor bolden krydsede OB grænsen eller skønnes mistet. “Fairway” er græs i det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere, inkl. hullets tee-områder. Lokalreglen gælder ikke når bolden er i et strafområde, eller for den oprindelige bold hvis spilleren har spillet en provisorisk bold fra forrige sted.
  3. Hvis en spiller ikke ved, om bolden er i strafområdet på hul 4 og hul 14, må spilleren, i modsætning til Regel 18.3a, spille en provisorisk bold efter en af de 3 lempelsesmuligheder for et strafområde i Regel 17.1d. Den provisoriske bold bliver bolden i spil som normalt efter Regel 18.3, undtagen;
    1. hvis den oprindelige bold inden for 3 minutters søgetid ikke findes, eller det er blevet en kendsgerning eller så godt som sikkert, at den er i strafområdet – så bliver den provisoriske bold spillerens bold i spil.
    2. hvis den oprindelige bold inden for 3 minutters søgetid findes i strafområdet – så kan spilleren vælge at fortsætte enten med den oprindelige bold, eller med den provisoriske bold
  4. Hvis en bold er i strafområdet på hul 11, må spilleren tage lempelse med ét strafslag enten efter Regel 17.1, eller ved at droppe en bold i droppezonen, der er markeret med sort. Droppezonen er et lempelsesområde efter Regel 14.3

Afstandsmarkeringer: 50 m. blå – 100m. rød – 150m. gul- 200m. hvid.
Alle mål på banen er til midtgreen.

Alle STRAFOMRÅDER SPILLES SOM VAR DE MARKERET MED RØDT.

Hele riven placeres i bunker i spilleretning.

Hjertestarter ved Klubhuset.
Toilet/drikkevand ved hul 12.