Årets 2. Hole in One I Grenaa Golfklub
Under en privat runde var medlem Gurli Stefanek så heldig at få Hole in One på Hul 11 ude i Grenaa Golfklub søndag den 21. april.
På hul 11 blev Gurli og hendes mand Per vinket igennem af en 4 bold, bestående af Kim Nielsen, Per Nikolaisen, Nick Poulsen og Bjarne Mortensen.
Derefter slog Gurli sit slag og bolden havde en fin retning og trillede lige i hul.
De 4 mænd gav et kæmpe brøl, da den gik i hul. De stod parat med ”espalie” med deres puttere og kæmpe tillykke.
Det er 3. gang Gurli laver Hole in one i Grenaa. I 2018 lavede hun 2 Hole in one på hul 4, henholdsvis den 15. september og den 1. oktober.
Traditionen tro fik Gurli overrakt en flaske whisky fra klubben, sponsoreret af ”Vin og Golf” og et fint gavekort sponsoreret af ”Torvets Optik” i Grenaa.
På behørig vis bliver det registreret i klubben under Hall of Fame og i Dansk Golf Union.
På klubben´s vegne: Irene Albrechtsen, Klubsekretær.