Grenaa Golfklub

Velkommen

 

Klubbens protræner Arild Townhill instruere her 5 nye supergolfere.

Juniorudvalget sørger for at alle juniorer får den træning og uddannelse, der passer til den enkeltes niveau. Samtidig sørger juniorudvalget for at de juniorer, der kan deltage i turneringer uden for klubben får mulighed for det. Juniorudvalget er derfor et meget bredt udvalg, der for de unge mennesker fungerer som både begynderudvalg, breddeudvalg og eliteudvalg.  

 

Juniorudvalget arrangerer også lokale turneringer, for både klubbens egne juniorer og naboklubberne, samt afholder prøver og meget andet. Ud over de golfrelaterede arrangementer har juniorudvalget også arrangementer af mere social karakter. Der vil igen i år være en tur til Ree Park. 

 

Klubben afholder hvert år sin egen camp for klubbens juniormedlemmer. Dette er en meget social lejr, der har til formål, at give juniorene mulighed for at udvikle sig såvel sportsligt som etikettemæssigt inden for golf. Samtidig opleve nogle aktive sommerferiedage med masser af golfspil og godt kammeratskab. Vi bor i telte ved klubhuset, en del frivillige forældre hjælper til med praktiske gøremål for at skabe nogle spændende og indholdsrige dage.  

 

I 2012 starter vi træningen tirsdag den 10. april kl. 16.30.

 

I 2012 vil der være fællestræning, hver tirsdag fra kl. 16.30 til 18.00 og torsdag fra kl. 16.30 til 17.30 (bemærk at træningstiden om torsdagen er forkortet med ½ time). Fordelingen af de enkelte spillere på de to hold tilpasses løbende gennem sæsonen.